VI SØGER

Kreativ, engageret mediegrafiker med værktøjskassen i orden

Har du et par års erfaring i rygsækken – og vil du være vores nye kollega og mediegrafiker og indgå som en del af et lille kreativt team på et fleksibelt reklamebureau i hjertet af København? Her har du nemlig mulighed for videreudvikle din kreative vidensrejse med vores mange alsidige opgaver.    

Din faglige profil
Du er uddannet grafisk designer/mediegrafiker med med et par års erfaring i udvikling af grafiske løsninger. Din værktøjskasse er fyldt godt op. Du er superbruger af Adobe CC pakken, herunder selvfølgelig InDesign, Photoshop og Illustrator, men du kender også andre programmer i pakken, som for eksempel XD og After Effects.

Du brænder samtidig for det grafiske fag og er en kompetent og alsidig håndværker. Du er sikkert både nysgerrig, videbegærlig og dygtig til opsætning af større og mindre publikationer, visuelle identiteter, kreative kampagner, webdesign og onlineopgaver.

Du og os
For at trives sammen med os, er du en god teamplayer, der loyalt og proaktivt indgår i forskellige opgaver og selvfølgelig også kan arbejde selvstændigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du tilfører værdi på vores grafiske projekter og har styr på deadlines. Du trives med mange bolde i luften, er kreativ og har interesse for grafiske programmer og følger med i de nye trends og tendenser inden for den grafiske og digitale verden. Du er fokuseret, målrettet og serviceminded, og du elsker at udvikle ideer i et kreativt og humørfyldt fællesskab. Du er glad for udfordringer og trives i et mindre bureau med både nye og varierende opgaver og masser af kundekontakter.

Om os
Asap er et design- og reklamebureau, der siden 2000 har udviklet kreative strategier og grafiske løsninger i tæt samarbejde med vores kunder. Lige nu er vi 3 faste medarbejdere og et netværk af dygtige freelancere og specialister. Vores kunder er både private og offentlige virksomheder, organisationer og kulturformidlere. Vores hverdag er præget af både godt humør, samarbejde og kreativ udfoldelse. Vi kan tilbyde dig en alsidig hverdag med plads til at udfolde dit talent i et kreativt miljø, hvor vi lægger vægt på at udfordre opgaven og være teknisk dygtige til faget. Stillingen er på fuld tid og løn efter aftale.

Ansøgning
Vi håber, at vi har vakt din interesse! Send os derfor endelig din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningsknappen. Vedhæft relevante eksamenspapirer og din portfolio. Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 18. august og indkalder løbende til ansættelsessamtale, hvor første samtaler afholdes 25. august og anden samtaler 27. august. Vi vil gerne have stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. oktober.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kreativ direktør Sille Haahr-Aasmul på 2618 3888. Zibrandtsen Consulting assisterer i rekrutteringsprocessen.