Microsoft Education

Asap har løst design- og kommunikationsopgaver for Microsoft i snart 20 år. Vi har samarbejdet, på tværs af brand, segmenter og produkter om udformning af flyers, cases, publikationer, rapporter, brochure, eventudsmykning, koncepter, merchandise og meget mere.

En del af de opgaver vi har løst har været i samarbejde med Microsoft Education.

Læringsfestival

I foråret 2020 leverede Asap materialer og eventsetup for sjette år i træk, for Microsoft Education, til Danmarks Læringsfestival 2020 i Bella Center, som satte fokus på nyeste viden og praksiserfaring i krydsfeltet mellem IT, læring, data og brug af teknologi i undervisningen.

Vi har bl.a. været med til at udforme annoncer, flyers, messevægge samt læringsviften – en vifte af kort, der beskriver værktøjer, aktiviteter og forløb til brug i undervisningen. Viften peger også ned i programmer og teknologier, som gør det sjovt og nemt at undervise, f.eks at kode helt ned i de mindste klasser med makeCode og micro:bit

Det vi gør

Hos Asap vil vi gerne bidrage til at børn og unge – i den rivende teknologiske udvikling vi befinder os i – også evner at kunne samarbejde, selvevaluere, kommunikere og fremelske innovative kompetencer. Derfor er vi også glade for samarbejdet med Microsoft Education.