Asap er et designbureau, som tilbyder en fleksibel og engageret samarbejdsform baseret på mere end 20 års erfaring med grafisk kreativitet, strategisk kommunikation og branding på tværs af medier. I 2024 er asap gået fra en klassisk bureaustruktur med fastansatte medarbejdere til en netværksstruktur, der gør det nemmere at sammensætte det rigtige team til forskellige opgaver. I vid udstrækning er det dog de samme nøglepersoner, der møder dig i hverdagen og løser opgaverne for dig.
Asap har hjemme på Fælledvej 16D, 1, 2200 København N. Møder, præsentationer og sociale events afholder vi normalt i KLUB på Linnésgade 25, 1361 København K – tæt på Nørreport Station.
Sille Haahr-Aasmul ejer og leder bureauet. Hendes brede, grafiske kompetencer strækker sig fra layout af kunstbøger over udarbejdelse af virksomhedsidentiteter og løbende kommunikation til design og gennemførelse af store events. Altid med høj kreativitet og stort engagement. Sammen med sit netværk, der tæller dygtige strateger, tekstforfattere, webudviklere og -designere, dækker hun alle typer kommunikationsopgaver, hvor det grafiske udtryk spiller en vigtig rolle.
“Jeg er nysgerrig på alt, der kan skabe forandring – og så elsker jeg at bygge fællesskaber. Det bedste og mest velfungerende løsninger er næsten altid resultatet af at forene forskellige kompetencer. Det er også den nysgerrighed, der er afsæt for at skifte struktur på bureauet efter mere end 20 år,” siger hun:
“I dag arbejder mange af de dygtigste kommunikatører og specialister ofte i eget regi. Det kan vi udnytte endnu bedre med vores nye netværksstruktur. Målet er større fleksibilitet, mere kreativitet og højere kvalitet – også til kunder, der ikke har verdens største budgetter.”